Unge medaljer i Vallekilde-Hørve turnering 1/10-17

11. oktober 2017 09:09 , af Laila Kjærgaard

Flot start på flere VSBK-unges individuelle turnering.

Ialt 8 (9) VSBK-ungedomsspillere afsluttede jubilæumsweekenden med at valfarte til en individuel turnering i Vallekilde-Hørve. Alle fik brugbare erfaringer med sig hjem, både om hvordan det er at være til turnering og også i hvad der skal øves mere af til træningerne. U11 pigerne Nikoline, Emma og Evalina stod meget tidligt op og leverede en fin indsats af en debut at være i en større individuel turnering.

Senere stødte de lidt større drenge til U13 - U15 (Jarl, Zacharias, Niels Marcus, Noah og Oliver). Niels Marcus lagde ud med at vinde rækkens herredouble sammen med "X-makkeren" Arthur Kunckel fra Asnæs  i en 3 sæts kamp (21/9 - 16/21 - 21/9) over Noah og Oliver fra VSBK. I single klarede Niels Marcus sig også godt - med en samlet 3. plads, men det var Jarl som trak alles opmærksomhed til sidst, da han i en gyser af en meget tæt 3 sæts kamp trak det længste strå over Mikkel Krøier fra Holbæk og vandt guld i U13DX (21/13 - 15/21 - 22/20).

Hannah (som jo stiller op for Lyngby), vandt også hendes række U11C.

Så alt i alt blev det til hele 2 guldmedaljer, en 2. plads, en 3. plads og MASSER af mere spillererfaring for VSBK spillerne dén søndag. Stort tillykke til jer alle. Tak for dejlig spilleglæde, entusiasme og godt humør. Vel mødt til endnu flere turneringer i denne sæson. PS. På Virum Sorgenfri Badminton Klubs Facebook side, vil I kunne se flere billeder fra stævnet.

Vedhæftede filer