Nyheder fra december

14. december 2025 11:16 , af Jacob Alnor

December har allerede været en måned med flere spændende resultater, flotte udtagelser og ikke mindst fint besøg fra tidligere verdensmester. 

D. 6 december udkæmpede senior 1, et vaskeægte lokalopgør mod Holte. Det blev en tæt affærre, hvor vi ender med at få point i sidste kamp, hvor Sophus og Jacob vinder 21-19 i tredje sæt. Det lagde en god bund for en hyggelig julefrokost om aftenen.

I ungdom har der også været flotte resultater:

  • I weekend (29-30. november) blev der spillet Sjællandske Kredsmesterskaber, hvor Mathias & Christian Winthereik hjemtog pokalen i double-rækken U15C. De vandt en spændende finale med 26-24 i 3. sæt.  Ren "Bror-Power"!! 
  •  Aske blev udtaget af Sjælland kredsen til at spille i Stockholm. Fredag holdkamp mod det svenske landshold og lørdag og søndag deltage i en turnering i Stockholm. 
I mandags havde vi tidligere verdensmester og topspiller Camilla Martin forbi, hvor hun selv udtaler

"I går svingede jeg forbi Virum Hallerne hvor disse fire gutter har haft bane siden hallen blev opført tilbage i 1968. Vi fik spillet double med udskiftning, de blev enige om at jeg ikke skulle udskiftes dog😉

Jeg glæder mig virkelig over at de kommer afsted hver mandag og spiller en lille time, drikker en øl, tager et bad og smutter hjem igen. Jeg snuppede en øl sammen med dem og så fik vi sludret om alt mellem himmel og jord🙌🏻
Siger det igen, hold sporten i hånden, pas på den, så passer den på dig resten af livet👌"
Alt i alt nogen flotte resultater og gode oplevelser de sidste par uger!